Julie Grønlund var i januar 2026 på togt med det tyske forskningsskib Solea, hvor de studerede om man kan undgå torsk i bundtrawl til fladfisk-fiskeri.
Artikel til Ingeniøren, februar 2025
Af Marianne Isen
Julie Grønlund er i fuld gang med at tage en Master i Bæredygtigt fiskeri og Akvakultur på DTU i Hirtshals og pointerer, at hun er i samme båd som fiskerne
Hun befinder sig som ”en fisk i vandet”, når hun sidder foran computeren og nørder data for fangstmetoder og fiskebestande. Det er en vigtig del af studiet på DTU AQUAS campus i Hirtshals, hvor hun er i gang med at gennemføre en mastergrad oven på uddannelsen som diplomingeniør i fiskeriteknologi.
Helt overordnet kan man sige, at målet med bæredygtigt fiskeri er via data-dokumentation at være med til at sikre konsum- og industrifisk bedre levevilkår i havene.
På togt i Barentshavet
Men 27-årige Julie Grønlund har også et oprigtigt ønske om at forstå og hjælpe de mennesker, der har fiskeriet som erhverv. Derfor har hun blandt andet tilbragt to uger på det norske fartøj Loran i februar måned i Barentshavet nord for Norge.
På et togt i Barentshavet arbejdede hun sammen med besætningen, når hun ikke lavede undersøgelser af skibets fangstliner.
”Der var store bølger og jeg var virkelig søsyg de første 24 timer. Det gik dog over. Vi arbejdede ombord og hjalp blandt andet med at rense de kæmpestore kuller og torsk, som vi fangede”.
Det var hårdt arbejde, fortæller hun.
”Jeg var også med for at se, hvordan linefiskeriet foregik, fordi jeg var tilknyttet et norsk forskningsprojekt, hvor vi skulle teste bionedbrydeligt materiale på linernes forfang.”
Plastaffald i havene
Plastaffald i havene er som bekendt et stort problem. Et fartøj, som det norske, bruger op til 60.000 nylonliner i døgnet, og en del af linernes forfang falder af og flyder rundt i havene.
Men også andre fiskeredskaber ender i havene.
”Det er estimeret at 20% af fiskeredskaber i EU’s farvande går tabt, og ender i havet. På verdensplan svarer det 640.000 tons årligt”, oplyser Julie Grønlund.
Som studerende har hun også deltaget i forskningstogter ved Grønland, og her i januar 2026 sejlede hun med som studentermedhjælper på det tyske forskningsskib Solea i Østersøen, hvor man testede en ny type bundtrawl.
”Vi testede konkret, hvordan man kan undgå torsk i trawl i fladfisk fiskeriet fladfiskeriet”.
Når torsk slipper ud levende fra trawlet, kan de jo være med til at øge bestanden, som er hårdt trængt.”
Fiskeeksportørfamilie
Interessen for spisefisk har hun fået hjemmefra. Hun er vokset op i den lille by nordjyske by Strandby, hvor havnen med auktion og fiskefartøjer er en vigtig del af dna’et.
”Og min familie har siden 1962 været fiskeeksportører. Vores familie ejer firmaet Chrisfish Danmark A/S, som blev grundlagt af min oldefar Christian Emil Bertelsen, der selv var fisker, fortæller hun og fortsætter:
”Vi har i min familie altid talt om fisk og spist rigtig meget fisk og skaldyr. Jeg elsker fisk.”
Derfor håber og satser Julie Grønlund på, at der i fremtiden vil være friskfanget fisk og skaldyr at sælge for Chrisfish.
Selv foretrækker hun en akademisk karriere fremfor fiskeeksportørvejen. Hun besluttede sig i efteråret 2021 at starte på DTU og den forholdsvis nye uddannelse som ”fiskeri-ingeniør”, hvor hun var 3. årgang. Undervejs er hun blevet meget klogere på fiskeri, redskabsdesign, fangstmetoder, fiskebestande, modellering og forvaltning af fiskeressourcer.
Starter på Grønland
Uddannelsen som diplomingeniør i fiskeriteknologi starter for alle i Grønland nærmere bestemt på DTU i Sisimiut, der ligger cirka 300 km nord for Nuuk. Her boede Julie Grønlund i halvandet år.
Under studietiden på Grønland var hun med ude og fange torsk.
”Grønland blev et hjem for mig, og det var super-relevant at læse deroppe, fordi fiskeriet er en rig ressource og meget vigtigt for samfundet, som jeg blev en del af. Vi var både på en torske- og en rejefabrik og fik indblik i industrien,” forklarer Julie Grønlund.
Stort norsk forskningsinstitut
Uddannelsen omfatter også praktikophold, hvor Julie tog en tur til Trondheim. Her ligger SINTEF, som er et af Europas største uafhængige forskningsinstitutter med flere tusinde ansatte. Her forskes blandt andet i bionedbrydelige fiskeredskaber. Det var også under opholdet hos SINTEF i Trondheim, at Julie Grønlund kom med til Sydkorea og oplevede et forhandlingsforløb i FN indefra.
SINTEF havde en observatørplads under forhandlingerne om at nedbringe plast i verdenshavene. Et forløb, der i øvrigt endte uden en aftale, fordi landene ikke kunne blive enige.
Går det efter studieplanen afslutter hun sin Master i 2027. Men som man måske kan fornemme, har Julie Grønland en plan til hun får en bedre plan. Derfor bliver hendes studietid nu forlænget. Hun har netop her i februar 2026 fået en spændende relevant deltidsstilling.
”Jeg er blevet ansat 2,5 år som projektassistent i Fiskeripartnerskabet, som er del af en bred politisk fiskeriaftale, der blev indgået i juli 2025.”
Forskere og interesseorganisationer
Partnerskabet skal fungere som en platform for dialog mellem fiskerierhvervet, forskning, myndigheder og grønne organisationer. Partnerskabet får et fælles formandskab bestående af Forskerparken Hirtshals, Danmarks Fiskeriforening og Foreningen Hav. Tanken er nu for alvor at bringe viden fra forskning og praksis i spil.
Jobbet som projektassistent er så nyt, så hun har først lige fået en beskrivelse af opgaverne.
”Min primære opgave bliver at bistå i at udarbejde analyser og rapporter i et samarbejde med relevante fagmiljøer og interessenter.”
Partnerskabet skal komme med konkrete anbefalinger til Folketinget bygget på baggrund af analyser og levere oplæg til nye reguleringer. Helt overordnet handler det om at gennemføre en grøn omstilling samtidig med man bevarer fiskerierhvervet.
”Partnerskabet er så spændende og vigtigt et projekt for at få det bæredygtige fiskeri, som jeg arbejder for. Så må jeg bruge lidt længere tid på at gøre min kandidat færdig.”